Select Page

Jeg er pårørende til pige med autisme, ADHD og andre diagnoser, der har anvendt Erhvervsskolen af 2011’s STU. Min datter har svært ved at indlære/holde motivation og I har formået at støtte hende i at udvikle hendes potentialer. Det skyldes at I virkelig laver individuel undervisning, så min datter holdt sig motiveret og lærte de praktiske og erhvervsmæssige fag, som hun interesserede sig for. OG I har formået at støtte hende i at få taget sin 9. kl. afgangsprøve, som hun ikke tidligere har været i stand til.

Som pårørende er det dejligt at se at personalet virkelig brænder for at støtte de unge og giver 110%. Et eksempel er deres evne til at finde det helt rigtige praktiktilbud i en almindelig virksomhed. I ser potentialer frem for begrænsninger  – tak for det!